Den østjyske udvikler vil investere mere i sin udviklingsforretning, der skal skabe værdi på den lange bane, siger finansdirektør Artiklen er skrevet af WILLIAM RØNFELDT KRISTENSEN fra ENERGIWATCH
Den østjyske udvikler vil investere mere i sin udviklingsforretning, der skal skabe værdi på den lange bane, siger finansdirektør Artiklen er skrevet af WILLIAM RØNFELDT KRISTENSEN fra ENERGIWATCH
En større portion af Wind Estates investeringsmidler bliver i fremtiden øremærket udviklingsprojekter.
Det siger udviklerens finansdirektør, Bo Andersen, oven på selskabets årsregnskab for 2023.
”Vi har taget et strategisk valg om at investere mere i vores udviklingsforretning. Det er en omkostning, vi tager løbende, men værdiskabelsen kommer på den lange bane med projekter, som vi forhåbentlig kan speede op eller kan eksekvere på i fremtiden,” siger Bo Andersen til EnergiWatch, som ikke ønsker at gå længere ind i investeringernes størrelse.
Ifølge Bo Andersen skyldes tilbagegangen et fald i strømpriserne, der skete hurtigere end markedet havde forudsagt. ”Derfor realiserer vi en lavere omsætning. Vores produktion har været fin, men vi har realiseret en lavere afregningspris end forventet,” siger Bo Andersen.
Forventningen til driftsindtjeningen i 2024 lyder på 20-25 mio. kr. I følge finansdirektøren følger resultaterne de planer og budgetter, som blev lagt forventningerne blev lagt, oplyser Bo Andersen.
Tager klageafgørelse til efterretning
Selvom om Wind Estate allerede havde lagt dem i graven, har udviklerens tidligere Åben Dør-projekter fået nyt liv.
Tidligere i maj afgjorde Energiklagenævnet, at en lang række af Åben Dør-projekter, der ellers havde fået afslag til forundersøgelser, skal behandles på ny.
Det gælder også Wind Estates projekt Lysegrund, hvor sagsbehandlingen nu skal genoptages.
”Vi ser frem til den afgørelse, og så må vi se, hvad det ender med,” siger Bo Andersen.
Efter regeringens beslutning om at lukke Åben Dør-ordningen tilbage i december2023, udtalte Wind Estates adm. direktør Ane Mette Lysbech-Kleis, at udvikleren var færdig med havvind i Danmark.
”Som tingene står nu, er vi færdige med udvikling af havvind i Danmark. Uden den step in-ret er det ikke interessant for os. Vi kommer stadig til at fastholde vores vækst på land i Danmark, men vi kommer ikke til at accelerere den. Den acceleration kommer til at ske uden for Danmark,” udtalte hun i december.
Til spørgsmålet om Energiklagenævnets nylige afgørelse vil ændre på dette udsagn, svarer Bo Andersen: ”Det vil jeg ikke sige. Vi har fået medhold i klagen, og det betyder, at sagen skal genoptages til behandling og derefter tager vi den til efterretning.”