VE-bonusordningen giver beboere i nærheden af kommende VE-anlæg mulighed for at modtage en årlig udbetaling. For VE-anlæg, der får byggetilladelse efter 1. juli 2024, vil udbetalingerne til de enkelte husstande være baseret på anlæggets produktion. Det forventes, at den gennemsnitlige årlige udbetaling pr. husstand vil være omkring 16.000 kr. for vindmøller og ca. 4.500 kr. for solceller. Beløbet kan dog variere fra år til år og afhænger blandt andet af elpriserne – lavere elpriser betyder lavere udbetalinger.
Husstande, der ønsker at tage imod Wind Estates tilbud om VE-bonus, skal give skriftlig besked inden for 8 uger efter det offentlige møde. Dette kan gøres ved at udfylde ansøgningsformularen via nedenstående link. Vælg det relevante projektnavn og den tilhørende kommune, og indsend den udfyldte formular.
Læs mere
VE-bonusordningen
VE-bonusordningen giver beboere af beboelsesejendomme i nærheden af kommende VE-anlæg mulighed for at få en årlig udbetaling. Udbetalingerne til de enkelte husstande vil, for VE-anlæg der modtager byggetilladelse 1. juli 2024 eller senere, blive baseret på anlæggets produktion. Det forventes, at den gennemsnitlige årlige udbetaling pr. husstand for vindmøller vil være ca. 16.000 kr. og for solceller ca. 4.500 kr. Beløbet vil dog variere fra år til år og kan være både større og mindre. Ved lavere elpriser vil VE-bonusudbetalingerne også være lavere,
Husstande, der ønsker at acceptere Wind Estates tilbud om VE-bonus, skal meddele deres accept af tilbuddet skriftligt til Wind Estate. Dette skal i udgangspunktet ske inden 8 uger efter afholdelsen af det offentlige møde. Meddelelsen kan sendes på nedenstående link ved at udfylde nedenstående ansøgningsformular.
Vælg udfra projektnavn og kommune og udfyld den tilhørende ansøgnings formular. Meddelelsen kan også sendes skriftligt til den af Wind Estate oplyste e-mail eller postadresse.
Betingelser
- Tilbuddet er betinget af, at beboelsesejendommens beliggenhed opfylder betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 1 i forhold den endelige placering af anlægget jf. § 14, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 717 af 12. juni 2024 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.
- Tilbuddet er betinget af, at husstande der ønsker at acceptere dette tilbud om VE-bonus, inden den 4. februar 2025 meddeler deres accept skriftligt til opstiller. Meddelelsen kan sendes til: Læsøvej 1, 8940 Randers eller pr. e-mail: vebonus@windestate.com. Tilbud, der er indkommet efter nedenstående dato kl. 23:59, vil dog også blive accepteret.
- Tilbuddet er betinget af, at husstanden angiver hvordan udbetalingen skal fordeles mellem beboerne i husstanden.
Vejledning
- Husstanden er berettiget til VE-bonus fra første produceret kWh fra anlægget og i hele anlæggets levetid, dog ophører en beboers ret til at modtage VE-bonus, hvis beboeren flytter fra husstanden.
- Ved en beboers fraflytning eller ved en ny beboers tilflytning til en husstand med ret til VE-bonus skal beboeren oplyse opstiller om fra- eller tilflytning samt dato for fra- eller tilflytningen.
- Husstanden skal herefter indsende en ny meddelelse om accept af VE-bonus til opstiller igen. Retten til VE-bonus ophører ved udgangen af den måned, beboeren er flyttet fra husstanden. Fraflyttede beboeres ret til VE-bonus overgår til nye beboere, der flytter ind i husstanden. Retten overgår ved begyndelsen af den første hele måned efter beboeren er flyttet ind i husstanden. Flytter ingen ny beboer ind i husstanden overgår den fraflyttede beboers ret til VE-bonus til de resterende beboere i husstanden. Tidspunktet for en beboers ind- eller fraflytning i en husstand bestemmes af den ind- eller fraflytningsdato, der er registreret i CPR. En beboer i en husstand med ret til VE-bonus, der er ejer af beboelsesejendommen og har benyttet sig af retten til salgsoption, jf. § 6 a i lov om fremme af vedvarende energi, har ret til at modtage VE-bonus frem til udgangen af den måned, hvor beboeren flytter fra ejendommen. VE-bonus udbetales til husstanden én gang årligt bagudrettet med frist den 1. maj.
Udfyld formularen underskriv og indsend formularen.