Grøn omstilling drukner i bureaukratisk kviksand

Læserbrev, Jyllandsposten af Ane Mette Lysbech-Kleis CEO hos Wind Estate. Vi har ikke tiden med os, når det gælder overgangen til vedvarende energi. Eller sagt mere kontant: Vi har virkelig travlt, og vi har ikke råd til at lade følelser overskygge fornuften. Manglende forudsigelighed i etableringstilladelser til nye projekter udgør et akut problem for den grønne energisektor, skriver Ane Mette Lysbech-Kleis.

Læserbrev, Jyllandsposten af Ane Mette Lysbech-Kleis CEO hos Wind Estate. Vi har ikke tiden med os, når det gælder overgangen til vedvarende energi. Eller sagt mere kontant: Vi har virkelig travlt, og vi har ikke råd til at lade følelser overskygge fornuften. Manglende forudsigelighed i etableringstilladelser til nye projekter udgør et akut problem for den grønne energisektor, skriver Ane Mette Lysbech-Kleis.

Den grønne omstilling står ved en korsvej: Skal vi redde flagermusen eller sparke energiomstillingen i gear?

Dilemmaet er trukket lige hårdt nok op, men er desværre også udtryk for en barsk realitet. Hofors projekt Aflandshage Vindmøllepark i Øresund blev for nylig sat i bero, og hele projektet hænger i en tynd tråd, fordi myndighederne frygter for flagermusenes levevilkår i det område, hvor Hofor vil producere grøn energi. Projektet kunne have forsynet 300.000 husstande med klimavenlig strøm.

Forstå mig ret. Det er vigtigt for mig, at der er fokus på biodiversitetens svære vilkår, og at vi gør, hvad vi kan, for at afhjælpe dette. Men lige nu lader man en flagermus eller to sætte en stopper for et omfattende omstillingsprojekt. Det er ikke en hensigtsmæssig prioritering. Vi skal på én gang redde arten som helhed og gøre en reel forskel i den grønne omstilling. Eksemplet med Hofor er en grotesk illustration af gentagne bureaukratiske benspænd for den grønne omstilling.

Vi har ikke tiden med os, når det gælder overgangen til vedvarende energi. Eller sagt mere kontant: Vi har virkelig travlt, og vi har ikke råd til at lade følelser overskygge fornuften. Manglende forudsigelighed i etableringstilladelser til nye projekter udgør et akut problem for den grønne energisektor. Langtrukne sagsbehandlingstider og en rodebutik af modsatrettede EU-direktiver har tjent som bremseklods for fremdriften. Det skræmmer både investorer og underleverandører væk at se milliardprojekter løbe ud i sandet i slowmotion.

Nu og her er det mest presserende for Wind Estates vindmølleprojekter – til havs og på land – behovet for en mere gelinde sagsbehandling. I dag tager det mellem seks og ti år at få godkendt et projekt takket være endeløse behandlingstider i styrelser, kommuner og klagenævn. Det er symptomatisk for vores udfordringer, at miljøvurderinger af projekterne, der gælder i tre år, når at udløbe, inden vi endelig får lov at stikke spaden i mulden. Det er spild af værdifuld tid og ressourcer.

Der er behov for en forenkling af processerne for tilladelser. EU foreslog i maj 2022 i sin REPowerEU-plan at fremskynde udviklingen af vedvarende energi ved at gøre det hurtigere og lettere at få tilladelse til at gennemføre bl.a. vindmølleprojekter. Nu skulle nationale myndigheder aktivt udpege “go-to”-områder egnet til VE-anlæg, hvor etableringstilladelser kortes ned til ca. et-to år. Men REPowerEU-forslaget, der skulle puste nyt liv i den grønne omstilling, er stadig ikke vedtaget.

De foreslåede tidsfrister bliver stadig forhandlet mellem rådet og Europa-Parlamentet, og ingen har nogen idé om, hvordan og hvornår det lander, hvis overhovedet. Den grønne omstilling er således lammet af en trist konflikt mellem ambitionen om mere vedvarende energi og EU’s krav om miljøvurderinger, natur- og artsbeskyttelse. I kombination med de allerede komplekse tilladelsesprocesser bidrager det til markant forsinkelse af projekterne.

Vi skal selvsagt stadig balancere ambitionen om grøn omstilling med behovet for natur- og miljøbeskyttelse. Men virkeligheden er, at vi svigter begge dele, hvis ikke vi tager et opgør med de lange ventetider.