Fortidens fejlslagne beslutninger spøger stadig hos vindmøllevirksomheden Wind Estate, der holder til i det sydlige Randers. På trods af et underskud på 30 millioner kroner i seneste regnskab, har direktøren Ane Mette Lysbech-Kleis dog ingen planer om nedskæringer. Tværtimod vil hun gerne ansætte flere folk. Artiklen er skrevet af JEPPE BJERRE TRANS for Randers Amtsavis
Fortidens fejlslagne beslutninger spøger stadig hos vindmøllevirksomheden Wind Estate, der holder til i det sydlige Randers. På trods af et underskud på 30 millioner kroner i seneste regnskab, har direktøren Ane Mette Lysbech-Kleis dog ingen planer om nedskæringer. Tværtimod vil hun gerne ansætte flere folk. Artiklen er skrevet af JEPPE BJERRE TRANS for Randers Amtsavis
RANDERS: Vindmøllevirksomheden Wind Estate, der holder til på Læsøvej i det sydlige Randers, er fortsat plaget af fortidens satsninger. Det afspejles i det netop offentliggjorte regnskab, der viser et underskud på over 30 millioner kroner. Sidste år kom virksomheden ud med et overskud på næsten 39 millioner, og der er dermed tale om en markant nedgang. Den mistrøstige bundlinje får dog ikke den forholdsvis nytiltrådte direktør, Ane Mette Lysbech-Kleis, til at ryste på hånden, fortæller hun til Randers Amtsavis.- Vi vidste godt, det ville blive et svært år – og det endte så med at blive lidt sværere, end vi havde budgetteret med. Det ændrer dog ikke på vores strategi, som vi fortsat tror fuldt og fast på. Vi har haft en svær periode, vi har skullet igennem, men vi er stadig fortrøstningsfulde omkring fremtiden, siger hun.
Lange kontrakter spøger
Som Randers Amtsavis tidligere har beskrevet, er det fortsat en række langtidskontrakter, der spøger hos Wind Estate. Kort fortalt bliver Wind Estate straffet, fordi virksomheden i 2020 satsede stort på at indgå femårige kontrakter på levering af el til en fast pris. Da priserne på el og energi pludselig steg markant ovenpå Ruslands invasion af Ukraine i 2022, var Wind Estate derfor ikke i stand til at indkassere gevinsten på prisstigningen.- Det svarer til at gå på kasino og satse alt på rød. Det går sjældent godt, og det er det heller ikke gjort i det her tilfælde, som Ane Mette Lysbech-Kleis udtrykte det til Randers Amtsavis i oktober sidste år. Hun tiltrådte selv som direktør i juni sidste år og har derfor ikke haft indflydelse på beslutningen om at indgå langtidskontrakterne.
Store projekter i støbeskeen
Selvom elprisen har stabiliseret sig det seneste års tid, ligger prisen fortsat højere, end da de bemeldte langtidskontrakter blev indgået i 2020. Derfor er virksomheden fortsat ramt af dem, og det er den primære årsag til millionunderskuddet i regnskabet for 2023.- Vi er stille og roligt begyndt at afslutte de langtidskontrakter, der blev indgået dengang. Når først vi er ude stigningen.- Det svarer til at gå på kasino og satse alt på rød. Det går sjældent godt, og det er det heller ikke gjort i det her tilfælde, som Ane Mette Lysbech-Kleis udtrykte det til Randers Amtsavis i oktober sidste år. Hun tiltrådte selv over dem, skal det nok begynde at gå bedre med indtjeningen, siger Ane Mette Lysbech-Kleis. Direktørens optimisme bunder blandt andet i, at Wind Estate har nye projekter i støbeskeen på en samlet kapacitet af 3,5 gigawatt, der er fordelt ligeligt mellem sol og vindenergi. Til sammenligning har virksomheden en kapacitet på 330 megawatt i dag. Projekterne begynder at blive realiseret fra 2027 i Danmark og Storbritannien.
Flere ansættelser
Derfor afviser Ane Mette Lysbech-Kleis også, at det store underskud vil medføre nedskæringer i virksomheden. Det understreges af, at virksomheden faktisk har ansat 10 ekstra medarbejdere indenfor det seneste års tid på trods af de svære betingelser.- Og vi kommer til at få brug for endnu flere den kommende tid, siger hun uden dog at sætte konkret antal på. Ejer tror på projektet Virksomhedens egenkapital har desuden stabiliseret sig i løbet af seneste regnskabsår. Fra et minus på 257 millioner kroner er egenkapitalen i seneste regnskab opgjort til et plus på 93 millioner kroner. I forbindelse med at Ane Mette Lysbech-Kleis blev direktør, overtog det britiske selskab Icon Infrastructure, der samlet forvalter en formue på knap 60 milliarder kroner, alle aktier i Wind Estate. Dermed har selskabet fuldt ejerskab over den danske virksomhed og ser ifølge direktøren fortsat masser af perspektiver i Wind Estate på trods af underskuddet.- Ejerne foretog en grundig undersøgelse af virksomheden, inden de købte sig ind. De har vidst, hvilke udfordringer virksomheden stod i, så det ændrer ikke noget for dem. Ligesom jeg, tror de fuldt og fast på vores strategi, siger Ane Mette Lysbech-Kleis.