Topchef skal give Wind Estate ny vind under vingerne

To LED-skærme møder dig, når du træder ind ad døren til receptionen i Wind Estate. Den ene skærm viser et danmarkskort plastret til med 400 vindmøller fordelt i landet. Den anden skærm viser lange kolonner med tal på den strøm, der time for time transporteres til danske husholdninger og industrien.

– LED-skærmene var noget af det første, jeg tog initiativ til, da jeg tiltrådte som adm. direktør i Wind Estate. Det er vigtigt, at vi deler en fælles forståelse i vores arbejde. At vi leverer et konkret bidrag til den grønne omstilling og gør en reel forskel i kampen mod klimaforandringerne, siger Ane Mette Lysbech-Kleis.

I juli skiftede hun fra jobbet som chef for havvindsudvikling Vattenfall med 250 medarbejdere under sig og satte sig ved roret for Wind Estates 50 medarbejdere fordelt i Randers og i Edinburgh. Egentlig var den nu tidligere Vattenfall-chef ikke på udkig efter et nyt arbejde, men på ferien med familien i Mauritius ringede en headhunter med et tilbud, som hun ikke kunne sige nej til.

– Jeg har altid brændt for at vækste virksomheder baseret på værdier som ordentlighed og integritet. Her tilbød Wind Estate en unik mulighed for at sætte et direkte aftryk. Samtidig har jeg gentagende gange bevist, at jeg kan lægge en strategi og eksekvere den, hvilket nok også har haft indflydelse på, at valget faldt på mig som ny direktør, siger Ane Mette Lysbech-Kleis.

Fem års barsel

Hendes ledelsesfilosofi og menneskesyn er præget af mere end 15 år i udlandet, der begyndte med det, som hun selv kalder ”verdens længste barselsorlov”. Barselsorloven på fem år blev tilbragt på egen sejlbåd i det Caribiske hav. Med blæst som drivkraft for familiens odyssé blev begejstringen og respekten for vindenergiens kræfter for alvor vakt til live.

– Det har selvfølgelig givet en masse oplevelser og indsigt, som jeg stadig læner mig opad. Det har nok også været kendetegnede for mig og mine år i udlandet, at jeg altid har valgt med hjertet – ikke efter hvad der umiddelbart lige var den letteste vej op ad karrierestigen, siger Ane Mette Lysbech-Kleis.

– Jeg møder stadigvæk yngre, ambitiøse kvinder, der er bekymrede for, hvad en graviditet betyder for karrieren. Men selv er jeg et eksempel på, at det ikke behøver betyde noget, hvis du prioriterer børn i deres første leveår. Tværtimod har det modnet mig, og tolerancetærsklen er nok også blevet større (i dag, red.), uddyber hun med et smil.

De 15 år i udlandet førte til ledende stillinger som shipping-chef i Florida og Caribien efterfulgt af en kortere periode som hoteldirektør på St. Maarten i det Caribiske Hav. I 2005 flyttede Ane Mette Lysbech-Kleis hjem til Danmark og startede kort efter i en stilling som salgschef ved Vestas-offshore i Randers. Siden blev det til chefstillinger i Siemens Energy og Siemens Gamesa og senest fire år i Vattenfall som chef for havvindsudvikling, indtil hun satte sig for bordenden som ny direktør i Wind Estate.

– Jeg er top stolt og ydmyg. Min ypperste opgave er at drive Wind Estate på en ordentlig og profitabel måde. Med fuld fokus på fortsat at være en rummelig, inkluderende og sjov virksomhed, hvor der er højt til loftet og gode muligheder for personlig udvikling, siger hun.

Ane Mette Lysbech-Kleis overtager roret fra Erik Abraham, der sammen med Jens Petri Petersen tidligt så en forretning i opkøb af ældre vindmøller med fortsat drift for øje i kombination med egne udviklingsprojekter. Det førte i 2008 til etableringen af Wind Estate på Læsøvej i Randers, hvorfra selskabet i dag administrerer og driver en af landets største porteføljer af vindmøller med en samlet kapacitet på 350 MW.

– Vi har et unikt koncept med egne service-teams og et lager på 1000 kvadratmeter med reservedele, som vi renoverer og genbruger på de vindmøller, hvor komponenterne ellers kan være vanskelige at få fat i. Cirkulær økonomi står højt på vores agenda, men samtidig er det klart, at gennemsnitsalderen på vores vindmøller er nedadgående. KW-møllerne erstattes gradvist af større og mere moderne energiprojekter med fokus på vind, sol, udvikling af batterier og på sigt Power-to-X, fortæller hun.

I 2021 blev Wind Estate opkøbt af den britiske investeringsfond iCON Infrastructure. Det skete efter flere regnskabsår med millionunderskud – delvist som en konsekvens af tab på fastprisaftaler indgået før energipriserne steg til rekordhøje højder. Med en formue i ryggen på 60 mia. kr. giver det nye ejerskab optimale betingelser på kursen imod det, som Ane Mette Lysbech-Kleis kalder for ‘Wind Estate – version 2’.

– Wind Estate har høje ambitioner om at accelerere udbygningen af vedvarende energi. Det nye ejerskab giver mulighed for at sprede vingerne, fordi vi nu er en del af en international portefølje. Det løfter ikke kun barren økonomisk, men også på en række andre konkurrenceparametre lige fra digitalisering til kommunikation og vidensdeling på tværs af landegrænser, siger hun.

Paludan Flak og Kadet Banke

En af de vigtigste opgaver for den nye direktør bliver projektudvikling på havet. I 2018 købte Wind Estate de ti havvindmøller i Samsø Havvindmøllepark. Året efter i 2019, fulgte ansøgninger om havvindmølleprojekterne Paludan Flak og Kadet Banke. I juni 2023 meddelte Energistyrelsen, at de to projekter sammen med Vikinge Banke (Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners) blev tre af i alt 27 projekter, der som de eneste gik gennem nåleøjet i en justeret åben-dør-ordning. I december blev projekterne imidlertid alligevel afvist med den begrundelse, at det ikke med sikkerhed ville føre til en hurtigere udbygning med havvind.

– Vi kunne have de her to projekter i drift i 2026, hvilket havde givet en masse grøn strøm og masser af jobs. I stedet står vi med rigtig mange år, der nu er tabt og aldrig kommer igen. Jeg frygter, at der går mindst 10 år mere, før der sker noget for dansk havvind, udtalte Ane Mette Lysbech-Kleis i den forbindelse til Energiwatch.

Som konsekvens af beslutningen, vælger Wind Estates udelukkende at fokusere på udvikling af grøn energi på land i Danmark.

– Paludan Flak og Kadet Banke havde størrelsen, den lokale forankring og interaktion, der passede godt til vores forretningskoncept, men til trods for den lange ventetid og vores tillid til det danske regulatoriske system blev det altså ikke i Danmark, at vi skulle investere i offshore, konstaterer Ane Mette Lysbech-Kleis.

Opgør med lange ventetider

Der var ellers det, der var ambitionen, da Ane Mette Lysbech-Kleis blev sat i spidsen for Wind Estate. Som chef for havvindsudvikling i Vattenfall var ude med budskabet om, at Thor Havvindmøllepark, der gik til tyske RWE, kunne have været mere end dobbelt så stor, hvis betingelserne i udbudsmodellen ikke havde sat en makskapacitet på 1 GW. Den samme holdning havde hun til Kadet Banke, som Energistyrelsen har godkendt til 500 MW, men som ifølge Wind Estate havde potentialet til næsten 1 GW, hvis der tages højde for teknologiudviklingen på området.

– Jo mere kapacitet, vi kan samle i havområderne, jo bedre er det i forhold til fodaftrykket i landskabet og udnyttelsen af den grønne strøm fra vindmøllerne. Frem for at sætte loft over, hvor meget der må bygges, burde et konkurrenceparameter fremadrettet være kapacitetsudnyttelse på et givent område, siger Ane Mette Lysbech-Kleis.

Nu og her er det mest afgørende for realiseringen af Wind Estates projekter – både på havet og på land – imidlertid, at der kommer større klarhed over, hvornår VE-projekter bygges, og at det sker hurtigere end i dag, hvor det tager mellem seks og ti år på grund af de lange sagsbehandlingstider i styrelser, kommuner og klagenævn.

– Det siger alt om udfordringerne, at en VVM-godkendelse, der godkendes for tre år, i værste tilfælde løber ud før, der gives endelig tilladelse til at bygge. Samtidig kan vi være så uheldige, at godkendelsen er opnået på et sæt kriterier, der ikke lever op til de nyeste kriterier – og derfor må starte forfra, siger hun.

Ifølge Ane Mette Lysbech-Kleis har branchen et akut behov for større forudsigelighed, når det gælder tilladelser til nye projekter, fordi det er en nødvendighed for at fastholde interessen fra investorerne og underleverandørerne ned igennem værdikæden. Det betyder, at myndighederne må gå på kompromis med tidligere praksis og fornuften må vinde over følelser, hvis vi skal undgå flaskehalse og nå i mål med den grønne omstilling. Senest måtte forsyningsselskabet Hofor sætte vindmølleprojektet Aflandshage i Øresund, der ellers skulle producere strøm til 300.000 husstande, i bero, fordi myndighederne var usikre på, om møllerne ville forringe levevilkårene for flagermus.

– Jeg er selv den største dyreven, men vi står på en brændende platform og har ikke længere tiden med os i den grønne omstilling. Så hvad er det vigtigste? At vi redder en enkelt fugl eller flagermus, eller at vi redder arten? Det er naturligvis, at vi redder arten, siger den nye topchef for Wind Estate, som har et opråb til politikerne om at få sat fart på tilladelserne, og skabe klarere rammer omkring havvindsprojekter.

– Vi taler om enorme pengebeløb, når det gælder etableringen af en ny havvindmøllepark eller en energipark på land. Hvordan kan Vestas, Siemens Gamesa, Bladt Industries og andre virksomheder i værdikæden investere, hvis ikke der er sikkerhed for, at projekterne falder som perler på en snor over de næste ti år? Lige nu er den største knast tilladelserne til at bygge nye projekter, og får vi ikke et opgør med de lange ventetider, risikerer vi, at den grønne omstilling går i stå, siger hun.