Hos Wind Estate er vi forpligtet til at drive forretning med integritet, gennemsigtighed og respekt for mennesker og miljø. Vi forventer, at vores leverandører og kontraktpartnere lever op til de samme høje standarder. Denne Code of Conduct ("kodekset") beskriver de minimumskrav, som alle leverandører skal opfylde, når de samarbejder med os.
Hos Wind Estate er vi forpligtet til at drive forretning med integritet, gennemsigtighed og respekt for mennesker og miljø. Vi forventer, at vores leverandører og kontraktpartnere lever op til de samme høje standarder. Denne Code of Conduct (“kodekset”) beskriver de minimumskrav, som alle leverandører skal opfylde, når de samarbejder med os.
Overholdelse af love og regler
Leverandører skal overholde alle gældende lokale, nationale og internationale love, regler og industristandarder, herunder men ikke begrænset til:
- Anti-korruptions- og bestikkelseslovgivning
- Regler om fair konkurrence og antitrust
- Miljø-, sundheds- og sikkerhedslovgivning (H&S)
- Arbejdsmarkeds- og menneskerettighedslove
Etiske forretningsmetoder
Leverandører og kontraktpartnere skal drive forretning etisk og med integritet ved at:
- Forbyde bestikkelse, korruption og enhver form for svig
- Undgå interessekonflikter i forhold til Wind Estates projekter og interessenter
- Sikre gennemsigtighed i forretningsaktiviteter og forsyningskæder
- Respektere intellektuelle ejendomsrettigheder
Arbejds- og menneskerettigheder
Leverandører og kontraktpartnere skal respektere internationalt anerkendte menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder:
- Forbud mod børnearbejde, tvangsarbejde, menneskehandel og moderne slaveri
- Sikring af fair løn, rimelige arbejdstider og sikre arbejdsforhold
- Lige muligheder og forbud mod diskrimination
- Respekt for arbejdstageres ret til foreningsfrihed og kollektive forhandlinger
Sundhed, sikkerhed og miljø (HSE)
Leverandører og kontraktpartnere skal sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø og minimere miljøpåvirkningen ved at:
- Overholde H&S-regler
- Implementere risikoforebyggende foranstaltninger
- Reducere affald, udledninger og forurening
- Fremme energieffektivitet og bæredygtig ressourceanvendelse
Databeskyttelse og fortrolighed
Leverandører og kontraktpartnere skal beskytte følsomme og fortrolige oplysninger ved at overholde data-beskyttelseslovgivning (fx GDPR) og forhindre uautoriseret adgang.
- Overholde databeskyttelseslovgivning (f.eks. GDPR)
- Forhindre uautoriseret adgang til eller videregivelse af fortrolige oplysninger
- Håndtere kunde- og forretningsdata ansvarligt
Ansvar i hele forsyningskæden
Leverandører og kontraktpartnere er ansvarlige for at sikre, at deres egne leverandører, underleverandører og forretningspartnere følger principperne i dette kodeks. Dette indebærer:
- At kommunikere dette kodeks til relevante aktører i deres forsyningskæde
- At implementere processer til at overvåge overholdelse
- At iværksætte korrigerende handlinger ved konstaterede afvigelser
Dokumentation og auditeringsrettigheder
For at sikre overholdelse skal leverandører og kontraktpartnere opretholde dokumentation, der viser efterlevelse af kodekset. Wind Estate forbeholder sig retten til at:
- Anmode om dokumentation, der beviser overholdelse af arbejdsretlige, miljømæssige og etiske standarder
- Gennemføre audits (på stedet eller remote) eller anmode om selvevalueringer for at verificere overholdelse
- Iværksætte korrigerende handlinger ved manglende overholdelse, herunder krav om forbedringsplaner eller, i alvorlige tilfælde, opsigelse af samarbejdet
Indberetning af overtrædelser og bekymringer
Leverandører og kontraktpartnere skal, efter gældende lov, stille en funktion til rådighed, hvor medarbejdere og interessenter kan indberette overtrædelser, bekymringer eller uetisk adfærd uden frygt for repressalier.
Mistanke om overtrædelser af dette kodeks, herunder brud på principperne eller uetisk adfærd, skal rapporteres til Wind Estate via e‑mail på compliance@windestate.com.
Indberetninger behandles fortroligt, og Wind Estate sikrer, at ingen udsættes for repressalier for at rejse en bekymring i god tro.
Alle indberetninger vil blive gennemgået og undersøgt på passende vis. Afhængigt af alvorligheden kan konsekvenserne omfatte en formel advarsel, krav om korrigerende handlinger eller i alvorlige tilfælde ophør af samarbejdet.
Leverandører og kontraktpartnere er kontraktligt forpligtede til at overholde dette kodeks, og manglende overholdelse kan betragtes som kontraktbrud.
Forpligtelse til løbende forbedring
Vi opfordrer leverandører og kontraktpartnere til løbende at forbedre deres etiske, miljømæssige og sociale praksisser.
Ved at samarbejde med Wind Estate anerkender og forpligter leverandører og kontraktpartnere sig til at efterleve dette kodeks.
/Juni 2025