Vi har ingen øvre grænse for, hvor store vi vil være. For Wind Estate handler det om at have den størst mulige kapacitet. Vi er sat i verden for at producere og sælge mest mulig strøm fra vindmøller.
Vi er derfor på konstant udkig efter nye muligheder, der kan udvide vores produktionskapacitet. Vi opkøber og driver eksisterende vindmøller. Ligesom vi projektudvikler, opfører og driver nye vindmøller. Nogle vindmøller og projekter ejer vi 100 %. Andre ejer vi store andele af.
I dag ejer vi knap 400 vindmøller, der står placeret rundt om i hele Danmark. De har effektstørrelser på mellem 200 og 3600 kW og er af flere forskellige fabrikater og årgange.
Engang var Danmark et foregangsland inden for vindenergi. Det kan vi blive igen, og hos Wind Estate sidder vi ikke og venter. Vi tager vanskelighederne som en udfordring. Vi vil opføre og drive endnu flere nye vindmøller, både på land og til havs.
Vi har stor i årenes løb stået for at projektere, opføre og drive adskillige vindmølleprojekter efter de gældende regler beskrevet i VE-loven. Fra det store til det små har vi hånd om alle opgaver i projektet.